Referat fra klubudvalgsmøde i maj

Referat fra klubudvalgsmøde onsdag den 23. maj 2018 kl. 14.00 hos Ulla.

Klubudvalgets medlemmer var til stede, bortset fra Inge (tilføjet 29.5.) og suppleant Kirsten, som havde meldt afbud.

Ad dagsordenens punkt 1 – klubudvalget

a) Skal vi have en sommerfest? Klubudvalget foreslår, at vi etablerer et “sommerfestudvalg 2018” bestående af for eksempel 4 KSV’er. Festen må gerne holdes en fredag aften, og for eksempel på Opdagelsen ved havnehaverne eller måske i Solgårdsparken. Måske med mad udefra? Der er frie hænder til sommerfestudvalget.
b) Klubudvalget var enige om, at da vi har en teatergruppe, må vi gå ud fra, at de der ønsker at gå i teatret, er medlemmer der eller melder sig ind. Flere KSV medlemmer synes, at det er forvirrende at få mail om teaterstykker og remindere, som de ikke er interesserede i. Klubudvalget ønsker derfor, at medlemmer af teatergruppen skriver til hinanden indbyrdes om ledige billetter.

Ad dagsordenens punkt 2 – økonomi

Vi har stadig en god økonomi.

Ad dagsordenens punkt 3 – medlemmerne

Inge udarbejder en ny medlemsliste, når vi har betalt kontingentet for 2. halvår 2018 senest den 15. juli.

Ad dagsordenens punkt 4 – fællesspisning

Leif køber kage og Ulla køber frugt og mælk. Klubudvalgets medlemmer mødes som sædvanligt
kl. 17 for at dække bord med videre.

Ad dagsordenens punkt 5 – kommende aktiviteter

Vi gennemgik aktiviteterne for de kommende måneder, og der er en del, du kan se dem på vores hjemmeside koegesinglevenner.dk
Eventuelt indlæg om førstehjælp/hjertestarter for vores aldersgruppe ved en fællesspisning viste sig at være alt for dyrt og umuligt en fredag aften.

Ad dagsordenens punkt 6 – eventuelt

De næste klubudvalgsmøder er fastlagt således:
Onsdag den 27. juni 2018 kl. 14.00 hos Inge
Onsdag den 25. juli 2018 kl. 14.00 hos Leif
Onsdag i august 2018 kl. 12.30 hos Ib. Dato følger.

 

Mødet slut ved 17.15 tiden
Mange hilsner fra referent denne gang – Lene

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.03 | 11:37

Hvor er I dog smukke singler

...
12.01 | 16:48

Kære Conni
Du skal bare komme d. 9. februar i Ølby menighedslokaler og betale 100 kr. for resten af det halvår, medbring mad og drikke.
Mange hilsner Inge

...
12.01 | 15:46

Kære kast godt nytår. Jeg meldte mig ind jan.16. Kom to gange salg een udflugt til Hundested. Er gået i stå pt. Har kun betalt engang? Vil gerne værre med igen?

...
23.04 | 08:39
Referat april har modtaget 1
Du kan lide denne side