Regler for klubbens virke

Fra fællesspisningen 2.10.2015


Regler for Køge Single Venner


Hvis du er single/enlig med alderen 50+ er du meget velkommen i Køge Single Venner.

 

Formål

Klubben begyndte i april 2009. Formålet er gennem samvær og arrangementer af forskellig karakter at skabe sociale relationer og et større netværk for singler/enlige boende i Køge og omegn.

Finder du en kæreste, kan du fortsat deltage i klubbens aktiviteter på samme måde som singler.


Hjemsted

Klubben har hjemsted i Ølby Sognegård, hvor den månedlige fællesspisning med medbragt mad og drikke holdes.


Aktiviteter

På den månedlige fællesspisning orienterer klubudvalget om aktuelle ting, og du kan som medlem komme med ideer og forslag. Alle medlemmer kan være tovholder på en aktivitet. Klubben har såvel enkeltstående som tilbageværende aktiviteter inden for kultur, musik, dans, natur, motion, seværdigheder med videre. Det sociale samvær i den forbindelse prioriteres højt.

Har du tilmeldt dig et arrangement, er det bindende og beløbet kan ikke tilbagebetales. Bliver du forhindret, må du gerne videresælge til et andet medlem, som så afregner direkte til dig. Når du tilmelder dig en aktivitet, skal du tilmelde dig til tovholder og indbetale deltagerafgift, som skal være til disposition på den anviste konto på datoen for frist for tilmelding.

Deltager du i klubbens aktiviteter, skal du betale for transport svarende til den aktuelle udgift.


Årsmøde og klubudvalg

I forbindelse med fællesspisning i april holdes årsmøde med følgende dagsorden:

1. Formanden har ordet

2. Valg af dirigent

3. Regnskab for det forløbne år

4. Gebyr

5. Indkomne forslag

6. Valg af medlemmer til klubudvalget. Alles valgperiode er 1 år

7. Eventuelt

1) Medlemmer har stemmeret på årsmødet. Medlemmer, som har stået på medlemslisten, og ikke har fornyet medlemskabet, skal have betalt gebyret for halvåret på 120 kr. senest til fællesspisningen i marts, ellers har de ingen stemmeret på årsmødet. 

2) Klubudvalget konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer, webmaster og sekretær af sin midte. Udvalget består af 5 eller 7 medlemmer. Medlemmer af klubudvalget varetager medlemmernes interesser og arbejder for klubbens fortsatte beståen. Alle medlemmer af KSV kan opstille til valg til klubudvalget. Klubudvalget holder møde efter behov. Referat af møderne kan ses på hjemmesiden. Alt arbejde i klubben og i klubudvalget foregår på frivillig basis. 


Gebyr

For at deltage i fællesspisningen den første fredag i måneden, skal du indbetale et mindre gebyr - for tiden 120 kr. pr. halvår. Gebyret dækker husleje med videre og er forfalden til betaling 2. januar og 1. juli hvert år. Hvis du ikke vil udgå som medlem af klubben, er sidste betalingsfrist 15. januar og 15. juli hvert år. Gebyret skal overføres til klubbens bankkonto. For de få, der ikke har netbank, kan der betales kontant ved fællesspisning i januar og juli. Gebyrreglerne træder i kraft 1. juli 2014.


Regnskab og bankkonto

Formanden og kasserer kan indgå økonomiske forpligtelser for klubben. Kassereren varetager almindelig daglig drift, fører regnskab og orienterer klubudvalget på møderne. Der oprettes netbank til klubkontoen for formand og kasserer. Får formanden forfald, indtræder næstformanden. Ved valg af en ny kasserer, skal den tidligere kasserer være behjælpelig i et par måneder, så der ikke bliver problemer med banken.


Hjemmeside, mail og mobil

Klubben har en hjemmeside  www.koegesinglevenner.dk 

hvor du kan finde alle oplysninger om KSV, og her kan du også se vores aktivitetskalender. Klubben kommunikerer via mail og mobil. Har du ikke internet, mail eller mobil, skal du finde en person blandt medlemmerne, som kan holde dig orienteret og opdateret.


Ophør

Såfremt klubben ophører med at eksistere, overdrags klubbens resterende midler til Ølby Kirke, Køge.


Disse regler afløser tidligere regler og er vedtaget på mødet den 1. april 2016. 

Underskrevet på klubudvalgets vegne: Torben Hansen, formand.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.07 | 16:21

Hej Troels
Du må undskylde at jeg først svarer nu. Du er velkommen til at se om det er noget for dig, du kan bare møde op til vores fællesspisning.
Mvh Inge

...
21.07 | 10:12

Hej
I et mødereferat fra juli, kan man læse, at Ole igen i år holder sommerfest.
Hvad er årsagen til, at det ikke er nævnt i aktivitetskalenderen??????

...
17.07 | 13:06

Til Køge Single Venner
Ovenstående lyder godt.
Mit navn er Troels Høst Schmidt - Jeg er 49 år gammel- læreruddannet/vejleder og vil gerne mødes med ligestillede

...
17.04 | 13:09

Tak til Lene for en god travetur på Åsen Langfredag og efterfølgende buffet på Sct. Gertrud.

...
Du kan lide denne side